ØNSKER DU SMUKKE, BÆREDYGTIGE OG SANSELIGE UDERUM, SOM AKTIVERER STEDETS POTENTIALE, KAN JEG SOM LANDSKABSARKITEKT VÆRE MED TIL AT SIKRE, AT DINE ØNSKER BLIVER TIL VIRKELIGHED.

Som landskabsarkitekt tænker jeg rumligt og æstetisk, og kan sammen med dig hjælpe med at se dit uderum med nye øjne. 

Jeg får idé, form og funktion til at gå op i en helhed, der får dit uderum til at skabe mest mulig glæde i din hverdag.  

I mit arbejde tager jeg altid udgangspunkt i husets arkitektur, stedets karakter og det omkringliggende landskab.

JEG RÅDGIVER OM HAVE- OG LANDSKABSARKITEKTUR I ALT FRA SMÅ GÅRDRUM TIL STORE HAVER, FRA NATURGRUNDE TIL HELE BYGNINGSANLÆG.

Jeg tilbyder ydelser som matcher dine behov. Uanset om du bare har brug for en snak på stedet for at løse mindre udfordringer i haven, en gennemarbejdet plan for hele grunden eller noget midt imellem.

Har du en grund uden hus, tilbyder jeg rådgivning til placering af huset på grunden, således at have og landskab tænkes ind i projektet fra første streg.

Har du et nybygget hus, hvor haven har været “glemt” i den travle byggeproces, tilbyder jeg rådgivning til, hvordan du hurtigt kan få etableret en have med et grønt og frodigt udtryk og plads til forskellige aktiviteter.  

Har du et hus med en stor og uoverskuelig grund, tilbyder jeg rådgivning til at få disponeret udearealerne. Det kan fx være at etapedele uderummene i forhold til anlæggelse. På den måde bliver det muligt at etablere ét område ad gangen og hermed sikres det, at der er overensstemmelse imellem behov og budget.